Dancing Men – lær at læse og løse Dancing Men

Dancing Men er en anderledes og sjov kode hvor bogstaver bliver erstattet af små figurer der ligner tændstikmænd. Hver figur står på en bestemt måde og hver position svarer til et bestemt bogstav.

Koden er især kendt fra Sherlock Holmes, hvor de dansende mænd blev brugt til at sende hemmelige beskeder. I dag bruges Dancing Men også som spejderkode på løb, poster og andre aktiviteter hvor spejderne skal finde frem til en skjult besked.

Hvad er Dancing Men?

Dancing Men er en måde at skrive en kode på ved hjælp af forskellige figurer. De forskellige dansende mænd kan have arme og ben placeret på forskellige måder. Hver af disse måder at stå på svarer til et bestemt bogstav.

Det er altså ikke selve manden der betyder noget. Det er figurens bestemte position, som fortæller hvilket bogstav den betyder.

Når du har en besked skrevet med Dancing Men skal du derfor kigge på hver figur og finde den tilsvarende figur på din kodeløser.

Hvordan løser jeg en Dancing Men-kode?

Den nemmeste måde at løse en Dancing Men-kode på er at bruge en kodeløser hvor alle de forskellige figurer står sammen med deres bogstaver.

Dancing Men kodeløser

Du tager én figur ad gangen og sammenligner den med figurerne på kodeløseren.

Hvis vi for eksempel har fire dansende mænd som skal løses kan de give:

Når vi sætter bogstaverne sammen, får vi:

HUND

Lav din egen Dancing Men-kode

Du kan også bruge Dancing Men til at lave dine egne hemmelige beskeder. Find først den besked du gerne vil skjule og erstat derefter hvert bogstav med den tilsvarende dansende mand.

Det kan for eksempel være en besked til et spejderløb, hvor spejderne skal finde ud af hvor næste post er eller hvilket ord de skal bruge for at komme videre.

Du kan også bruge kodemaskinen på forsiden til at lave Dancing Men-koder. Her kan du skrive din besked og få den lavet om til figurer.

Dancing Men som spejderkode

Dancing Men er en god kode til spejderløb, fordi beskeden ikke ligner almindelig tekst. Hvis man ikke kender systemet kan det derfor være svært at vide at hver lille figur faktisk repræsenterer et bogstav.

Du kan også gøre opgaven sværere ved at kombinere Dancing Men med en anden kode. For eksempel kan Dancing Men være den første del af en dobbeltkode, hvor løsningen skal bruges til at finde frem til næste kode eller næste post.

Du kan for eksempel bruge den med Møllekoden, så ville der i koden både være Dancing Men og tal. Det kan gøre at koden ikke bliver så svær at løse og spejderne hurtigere kommer frem til at der er tale om en dobbeltkode.

Dancing Men minder om semafor

Dancing Men kan godt minde lidt om semafor fordi begge koder bruger en figurs eller en persons position til at vise et bestemt bogstav.

I semafor bruges en person med to flag, som holdes i forskellige retninger. Kombinationen af flagenes placering fortæller hvilket bogstav der er tale om.

Den store forskel er derfor, at Dancing Men ikke bruger flag og semafor bruger forskellige positioner med to flag. Men idéen bag de to koder minder om hinanden: Man skal kigge på en figurs position og bruge den til at finde det rigtige bogstav.

Dancing Men er derfor en sjov kode hvor man både skal kunne genkende figurer og forstå systemet bag deres forskellige positioner.

Når du først har lært systemet, kan du både løse Dancing Men-koder og lave dine egne hemmelige beskeder til andre spejdere.

Gå til kodemaskinen