Middelalder runer og ældre runer – lær at læse og skrive runer

Middelalder runer er en type runer som blev brugt i Skandinavien i middelalderen. Runer er tegn der blev brugt til at skrive ord og beskeder før og samtidig med at det latinske alfabet blev mere almindeligt.

Som spejder kan du møde runer som en kode hvor almindelige bogstaver bliver erstattet med runetegn. Det gør dem gode til spejderløb, poster og hemmelige beskeder.

Der findes flere forskellige runesystemer. I denne kode arbejder vi med middelalder runer og ældre runer. De to systemer er forskellige og derfor skal du bruge den rigtige kodeløser når du skal løse en runekode.

Hvordan fungerer middelalder runer?

Middelalder runer bygger på et runesystem hvor hvert runetegn svarer til et bogstav. Når du skal løse en runekode skal du finde hvert runetegn på kodeløseren og se hvilket bogstav det svarer til.

Det fungerer lidt på samme måde som flere af de andre spejderkoder. Du har et tegn og du skal finde det rigtige sted på kodeløseren for at finde bogstavet.

Hvis du for eksempel har en kode med fire runer tager du den første rune og finder den på kodeløseren. Derefter skriver du bogstavet ned. Så går du videre til den næste rune, indtil du har løst hele beskeden.

Hvad er ældre runer?

Ældre runer kaldes også Ældre Futhark. Det er et af de ældste runesystemer og består af 24 forskellige runer.

Ældre Futhark blev brugt før vikingetiden og var i brug i forskellige områder i Nordeuropa. Navnet Futhark kommer fra de første seks runer i runerækken.

Runerne ændrede sig med tiden. Senere kom blandt andet Yngre Futhark, som blev brugt i vikingetiden. Efterfølgende udviklede runerne sig videre og i middelalderen blev der brugt andre former for runer som vi i dag kalder middelalder runer.

Ældre runer og middelalder runer er derfor ikke det samme. Nogle af tegnene kan ligne hinanden men systemerne er forskellige.

Hvordan løser man en runekode?

Når du får en runekode skal du først finde ud af hvilket runesystem der er brugt.

Hvis det er ældre runer skal du bruge kodeløseren til ældre runer. Hvis det er middelalder runer, skal du sjovt nok bruge kodeløseren til middelalder runer.

Derefter tager du en rune ad gangen.

Find den første rune på kodeløseren og se hvilket bogstav den svarer til. Skriv bogstavet ned og gå derefter videre til den næste rune.

Når du har fundet alle bogstaverne danner det et eller flere ord.

Lav din egen runekode

Du kan også bruge runerne til at lave dine egne hemmelige beskeder. Du kan for eksempel bruge det på et spejderløb hvor spejderne skal finde et sted, et navn eller en besked for at komme videre til næste post.

Du kan også bruge kodemaskinen på forsiden til at lave koderne. Her kan du vælge den ønskede kode og bruge generatoren til at lave din besked om til runer.

Runer, Dancing Men og semafor

Runer kan på en måde sammenlignes med Dancing Men og semafor.

De koder ser meget forskellige ud, men grundideen er den samme: Et bestemt tegn eller en bestemt figur svarer til et bestemt bogstav.

I Dancing Men skal du genkende den måde, den lille mand står på. Hver position svarer til et bestemt bogstav.

Ved semafor er det i stedet armene og flaggenes position, der bestemmer bogstavet.

I runekoden skal du genkende selve runetegnet. Her er det altså ikke en bestemt position med arme eller flag, men formen på runen, der fortæller dig, hvilket bogstav du skal bruge.

I alle tre tilfælde kan en kodeløser hjælpe dig med at finde det rigtige bogstav.

Forskellen er altså, at Dancing Men og semafor bruger positioner, mens runer bruger bestemte tegn. Det er også derfor, at de kan være sjove at kombinere på et spejderløb, hvor spejderne skal lære at genkende forskellige typer tegn og systemer.

← Tilbage til forsiden